DDDBK arbejder for at forbedre sundheden på Dogue de Bordeauxen. I den forbindelse vil vi i sundhedsudvalget begynde at registrere sygdomstilfælde, alder ved død samt dødsårsager.
Døden har jo som bekendt en årsag, disse årsager kunne vi godt tænke os at registrer, både for at kunne identificer hvad vores hunde dør af og hvor gamle de egentlig bliver. Således vil det også være muligt at regne en gennemsnits levealder ud for Bordeauxen. Noget vi ikke kan i dag.
Ligeledes vil vi i sundhedsudvalget gerne vide hvilke lidelser og sygdomme vores hunde døjer med.
For at få så godt et materiale som muligt vil vi opfordre til at udfylde en formular med oplysninger om dødsfald, sygdomme og lidelser.
Man kan udfylde formularen her til højre.
Hvem kan sende oplysninger til sundhedsudvalget. Det kan alle hundeejer, medlemmer af DDDBK som ikke medlemmer, bare der er tale om en FCI- stambogført hund. Altså ingen hunde uden stambøger eller med andre stambøger end FCI. (En DKK stambog eller en stambog registrerede i DKK, er en FCI stambog).
I må også meget gerne melde ind med tilbagevirkende kraft.
Hvad skal man registrere. Man skal registrere alle former for lidelser, som skønnes at være kroniske eller langvarige samt lidelser der giver varigt men for hunden. Alle årsager til dødsfald også hvis man ikke kender dødsårsagen, så skriv dødsårsag ukendt, men beskriv gerne omstændighederne ved dødsfaldet. Det er vigtigt at udfylde alle felter i skemaet, da vi ellers ikke kan bruge oplysningerne
Vi håber at denne registrering vil give os et overblik over hvilke sundhedsproblemer vores race er disponeret for.
Vi ser frem til at modtage en masse info fra jer og vil selvfølge offentliggøre noget statistik, når vi har noget.
Mange hilsner Sundhedsudvalget