Kamphund er et begreb og ikke en bestemt hunderace

Dogue de Bordeauxen er IKKE en kamphund!

Det har i den senere tid i medierne floreret med historier om farlige hunde, der angriber og skambider både andre hunde og  mennesker. Desværre er der i samme historier en bedrøvelig mangel på viden om, hvad hunde er og især hvad en hunderace er og ikke er. Der er i samme kontekst en kedelig fokusering på “historien”, og en manglende interesse i at få de rigtige facts frem.

Der er en tendens til en sammenblanding af begreberne kamphund og muskelhund og en kedelig vane til nærmest at gøre alle store hunderacer til kamphunde og her har vi desværre måttet konstatere, at Dogue de Bordeauxen fejlagtigt er havnet på diverse lister - på trods af, at Dogue de Bordeauxen  ikke har været involveret i nogle af de sager, der har præget det triste mediebillede. Vi ønsker her, at pointere, at Dogue de Bordeauxen IKKE anses for værende en farlig kamphund af Dansk Kennel Klub, og at Dansk Kennel Klub IKKE har udstedt nogen lister over farlige hunde, som Dogue de Bordeauxen figurerer på. At journalister selv sammensætter deres egne lister og fremsætter deres egne idder om, hvad der er farlige hunde, kan vi desværre ikke gøre noget ved (se nedenstående eksempel*), men fakta her er, at Dansk Kennel Klub IKKE anser Dogue de Bordeauxen som værende en kamphund.

Essensen i hele problematikken er, at der desværre findes et utal af blandingshunde og hunde, der er importeret fra udlandet, hvor man ikke ved, hvad der indgår præcist i hundene og derfor ikke kan forholde sig korrekt til den enkelte hunderace, og det er jo desværre den type hunde, der typisk er problemer med særligt, når de så tilmed lander i de forkerte hænder.

Dogue de Bordeauxen er en gammel fransk race, hvis primære funktion er at være en vogtende/beskyttende hund, hvad den jo i kraft af sin størrelse har været fremragende til. Dette gør den med årvågenhed og uden aggression.  Den overreagerer sjældent, da den i nye situationer forholder sig roligt og afventende, mens den vurderer, hvad den skal gøre . Der skal meget til at bringe denne store hund ud af sin ro og balance. Ligeledes er Dogue de Bordeauxen en meget kærlig hund, som er meget knyttet til sin ejer.

Lad os endelig sluttelig pointere, at vi har den dybeste medfølelse for ofrene i denne triste debat. Vi føler dybt med dem, hvis hunde eller medmennesker er blevet angrebet, og vi støtter derfor naturligvis tiltag for at få denne situation under kontrol, så alle kan færdes frit uden at frygte angreb. Det er dog også vores håb i det fremadrettede arbejde, at der fremsættes flere reelle facts, når historier skal fortælles og i det udredningsarbejde, der foregår i folketinget.

 

"Dogue de Bordeaux

Kilde: Bogen ”Muskelhunde – hvad er det?” af Erik Westengaard” citat slut.

Betegnelsen Dogue de Bordeaux optræder første gang i 1863 i forbindelse med en hundeudstilling, som fandt sted i Paris i Jardin d’Acclimation. Oprindeligt brugtes hundene også til at vogte får, og det var hundens opgave at angribe og dræbe de ulve, der forsøgte at æde fårene. De oprindelige hunde fandtes i to størrelser, den store som vi kender i dag, og en mindre, lettere men alligevel meget muskuløs hund, der blev brugt til bull baiting og kamp mod æslr. Den lille variant fik ikke større indflydelse på avlen, og det var da også den store kraftige hund, som var mest populær. Den blev af adlen brugt til kampe mod bjørn og hund imod hund. Hundekampene fortsatte blandt almindelige ejere indtil det blev forbudt i 1800-tallet. Derefter tjente racen primært som ledsage- og beskyttelseshund, men den vandt efterhånden også indpas som ganske almindelig familiehund.

Store begivenheder i historien var tæt på at udrydde racen. Første katastrofe der ramte, var den franske revolution i 1789, da adlen og aristokratiet havde mange hunde på deres slotte og herregårde. De revolutionære halshuggde adlen og skød deres store hunde. At eje en Dogue de Bordeaux blev i den periode synonymt med overklasse og undertrykkelse af folket. Næste gang racen car truet, var under både første og anden verdenskrig. Manglen på mad betød, at store hunde var for dyre at fodre. Men heldigvis har der altid været begejstrede opdrættere, som har reddet racen fra den total undergang. I dag er det en populær familiehund over hele verden.

Særlig berømt blev racen, da filmen ”Turner & hund” kom frem. Her spiller Tom Hanks en politimand, der får hjælp til opklaringsarbejdet af offerets dejlige Dogue de Bordeaux. Mange hundeelskere har sikkert haft lommetørklæderne fremme da filmen sluttede. Da den kom frem, var der ingen der råbte ”muskelhund/kamphund” efter racen, men desværre sker det i dag. Det er totalt uretfærdigt, racen er en sød og kærlig familiehund, der karaktermæssigt ligger milevidt fra sine forfædre. Selvfølgelig skal den opdrages og socialiseres, men det skal alle hunde, og den beskytter sin familie uden at være overivrig. Små børn kan blive væltet, men det er en race, som går fint sammen med børn og andre dyr.

Den bør derfor ikke være på listen over ”muskelhunde/kamphunde” og alle træningspladser burde med glæde tage imod en Dogue de bordeaux. Dog bør den ikke ejes af ganske unge mennesker, da de ofte ikke har tid til at tage sig af en hund, uanset race. Den skal heller ikke ejes af den fortravlede familie med tusind aktiviteter og et samtalekøkken hvor man tør frosne pizzaer op. Det er en race som elsker at være sammen med sin ejer så meget som muligt, og jo mere tid man ofrer på den, des mere får man igen. Den kræver moderat motion, men til gengæld vil den gerne udfordres intellektuelt. Kan man opfylde de krav, får man en pragtfuld og kærlig hund”.