Hjerteundersøgelse
Hjerteundersøgelse af Dogue de Bordeaux
I efteråret 2004 besluttede Dansk Dogue de Bordeaux Klub (DDDBK) at indlede et samarbejde med dyrlæge, lektor, Ph.d Jørgen Koch fra Den Kgl. Veterinær-& Landbohøjskole (KVL) for at undersøge om DDB led af den arvelige hjertesygdom. ©Aortastenose (SAS).
Årsag til undersøgelsen var at professor Jørgen Koch havde haft en del DDB med denne sygdom inden for kort tid og havde derfor en formodning om at der var et problem hos racen.

©Aortastenose (SAS) er en medfødt arvelig hjertesygdom, hvor kropspulsåren er forsnævret i forskellig grad (aorta = kropspulsåre; stenose = forsnævring). Sygdommen kan optræde i forskellige former, men hos DDB’en er forsnævringen oftest placeret, som en ringdannelse umiddelbart under hjerteklappen.

Til denne undersøgelse var der stor tilslutning, hele 53 hunde med deres ejere, mødte spændte op på Landbohøjskolen i København for at få hundene undersøgt.

Hundene blev undersøgt på følgende måde.
Der blev foretaget en problemorienteret klinisk undersøgelse (lytning på hjertet) af hundene samt elektrokardiografisk (EKG) og ekkokardiografisk (hjerteskanning) evaluering af hjertefunktion. Hundene skulle ikke bedøves og behøvede derfor ikke at være fastende.

SAS diagnosticeres på følgende måde.
Der lyttes på hjertet efter mislyd som fremkommer fordi blodet laver en slags turbolens når det skal igennem forsnævringen ved aorta. (Lidt som hvis man trykker på en vandslange, så får vandet også mere besvær med at løbe frit igennem samt bliver mere støjende).

Denne mislyd kan være mere eller mindre. Den inddeles i 6 grader, fra 1, som er den mindste, til 6 som er mest. Disse mislyde kan være svære at høre hvis man ikke er specielt trænet til at lytte efter dem, det er derfor at ens egen dyrlæge tit ikke kan høre det, ganske enkelt, fordi de ikke er trænet til at høre netop denne lyd.

72 % af de undersøgte DDB havde en mislyd på hjertet.

Dernæst måles, ved scanning af hjertet, blodets gennemstrømning ved udløb mellem hjerte og aorta.
Denne måling inddeles i følgende udløbshastigheder:

Under 2,0 m/s. :
Ingen tegn på SAS.

Mellem 2,0 og 2,5 m/s.:
Osse kaldet ”gråzonen”.
SAS kan ved disse hastigheder, hverken udelukkes eller diagnosticeres med sikkerhed med de nuværende diagnostiske muligheder. En del af disse hunde kan havde SAS under udvikling.

Mellem 2,5 og 3,5 m/s.:
Mild SAS.
Hunde med mild SAS lever ofte et normalt liv uden symptomer på sygdom, men det kan ikke udelukkes, at de dør tidligere end raske hunde.

Mellem 3,5 og 4,5 m/s.:
Moderat SAS.
Hunden kan være symptomfri eller vise de samme symptomer som beskrevet nedenfor for alvorlig SAS.

Fra 4,5 m/s.;
Alvorlig SAS.
Hunde med alvorlig SAS udvikler ofte symptomer som træthed, nedsat kondition og besvimelsesanfald i de første leveår. Ligeledes kan pludselig død forekomme. Mange af disse hunde dør inden de bliver 3-4 år gamle.

Resultatet af efterårets/vinterens undersøgelse med fordelingen i procent angives nedenfor:

Under 2,0 m/s                     50,9 %
Mellem 2,0 og 2,5 m/s      32,1 %
Mellem 2,5 og 3,5 m/s        9,4 %
Over 3,5 m/s                          7,5 %

Desuden viste undersøgelsen, at DDB havde et generelt hjerteproblem med et underdimensioneret hjerte-kar-system (hjerterne er for små). Enkelte DDB havde hjerter på størrelse med hunderacer på den halve størrelse.

Arvelighed og avl
SAS er en arvelig lidelse og arvegangen er sandsynligvis autosomal dominant med variabel penetrans.
SAS er ikke kønsbestemt (autosomal) dvs. at genet ikke ligger til et bestemt køn, men kan ramme både hanner og tæver. Ligeledes vil både hanner og tæver give det videre til deres hvalpe (= dominant gen).
At arvegangen er variabel penetrans, betyder at det ikke er alle hvalpe i et kuld, der vil arve SAS, man ved endnu ikke hvor mange procent af hvalpene i et kuld der vil arve SAS. Der vil blive lavet nye undersøgelser de næste par år, for at forsøge at finde svar på bla. dette spørgsmål.

Af disse grunde bør hunde der har SAS, kun bruges med omtanke i avlen. Det er vigtigt at erkende, at hunde, der har SAS i mild grad, og ikke har symptomer alligevel, kan videregive lidelsen til afkommet, og at lidelsen kan optræde i mere alvorlig form hos afkommet end hos forældredyret.

Det er ingen skam, at en race har en arvelig sygdom - det kan ikke undgås!
Det er dog vigtigt konstruktivt og - proaktivt at erkende problemet til gavn for racens forsatte udvikling og sundhed.

KVL har lavet forslag til avlsanbefalinger, desuden har Dansk Dogue de Bordeaux Klub valgt at samarbejde med Boxer-klubben i Danmark, som også har problemer med SAS. Udfra disse avlsanbefalinger og gennem samarbejdet med Boxerne, som bla.i Tyskland har haft avlsanbefalinger siden 2001, er Dansk Dogue de Bordeaux Klub nået frem til følgende avlsanbefalinger.

Det anbefales at hunde hjerteundersøges før de indgår i avlen.
Hjerteundersøgelsen (ekkokardiografi med Doppler-scanner), foretages af specielt uddannede dyrlæger. (Er i gang med at lave samarbejde med flere dyrlæger forskellige steder i landet, så man kan få lavet hjerteundersøgelsen efter samme metode disse steder og på et standardiserede skema).
Hjerteundersøgelsen bør tidligst foretages når hunden er 18 måneder.
Det anbefales ikke at avle på hunde med moderat og alvorlig SAS (3,5 m/s og derover).
Det anbefales at hunde i gråzonen og hunde med mild SAS (2,0 til 3,5 m/s), parres med hunde under 2,0 m/s.
Hunde under 2,0 m/s kan frit anvendes i avl.
Dansk Dogue de Bordeaux Klub’s sundhedsudvalg vil holde øje med samt, registrere forekomsten af SAS, desuden vil vi fortsat samarbejde med KVL om at lave flere undersøgelser omkring SAS.

Dansk Dogue de Bordeaux Klub vil både på hjemmesiden og i klubbladet holde medlemmerne orienterede om SAS.
Alle er velkommen til at kontakte sundhedsudvalget, hvis der er spørgsmål omkring sundhed.
Kontaktperson sundhedsudvalget :
Henriette Hansen Tlf. 56718818 mobil 30836876
E-mail sundhedsudvalg@bordeauxklubben.dk

Hvis man ønsker at vide mere omkring SAS kan KVL’s rapport Hjerteundersøglese vedr. Aortastenose hos DDB i Danmark 2004-2005, rekvireres hos Dansk Dogue de Bordeaux Klub’s sundhedsudvalg.
Ligeledes kan det anbefales at læse følgende artikler som er på Engelsk.

http://clubs.akc.org/aba/health/sas.htm
http://home.europa.com/~dshecklr/SAS.html


--------------------------------------------------------------------------------

Hvor kan jeg få min hund hjertescannet?
 

Ekkogruppen
Kontaktdata og priser ifm. hjertescanning af Dogue de Bordeaux

Ved tilfælde af hjertsygdom kan det være aktuelt at udføre yderligere hjerteundersøgelser, der ikke er inkluderet i screeningsprisen. Dette vil dog altid kræve en samtale med og accept fra ejer før disse iværksættes.

Dyrlæger der er certificeret til SAS-screeninger:

JYLLAND
 
Gustaf Valentiner-Branth
Bygholm Dyrehospital
Islandsvej 18
8700 Horsens
Tlf.: 75 61 14 44
E-mail: gustafvb@post.tele.dk
www.bygholm-dyr.dk

 

Mette Rønn-Landbo
Ålborg Dyrehospital
Frederikstadvej 10
9200 Ålborg
Tlf.: 98 18 19 11 Fax: 98 18 19 46
www.aalborgdyrehospital.dk
 

Christian Mogensen
Varde Dyrehospital
Nordre Boulevard
6800 Varde
Tlf.: 75 22 09 88 Fax: 75 21 05 81

FYN
 
Peter Knold
Årslev Dyreklinik
Borvej 11
5792 Årslev
Tlf.: 65 99 12 11
E-mail: aarslev.dyreklinik@vetnet.dk
http://www.aarslev-dyreklinik.dk
 

SJÆLLAND
 
Jørgen Koch
Hospital for Mindre Husdyr
Dyrlægevej 16
1870 Frederiksberg
IMHS, Københavns Universitet
Tlf.: 35 33 29 30 Fax: 35 33 29 29

Ulrik Westrup
Westrup Vet Consulting
Mobil enhed
Tlf.: 20 30 50 70
www.wvc.dk