SÅDAN FOREGÅR EN MENTALBESKRIVELSE!   Af Charlotte Dyrup

 

”En smuk hund er en fryd for øjet, men endnu vigtigere er det, at man deler hverdagen med en hund, der er afbalanceret og velfungerende.”

Disse kloge ord er taget fra DKK´s hjemmeside og beskriver en af de vigtigste årsager til hvorfor man skal mentalbeskrive sin hund. Årsagerne kan være forskellige. Beskrivelsen kan bruges til hundeejeren der ikke har planer om avl, men som gerne vil have en indikation på hundens egenskaber og reaktionsmønstre. Ydermere kan mentalbeskrivelsen være et vigtigt redskab i avlen i forbindelse med udvælgelse og sammensætning af avlsdyr. Hundens mentalitet er ligesom så mange andre ting arvelig, og beskrivelsen vil derfor kunne give opdrætterne en ide om hvordan hundens sind er. Via dette vil opdrætteren kunne lave en kombination af avlsdyr som tilgodeser de forskellige mentale egenskaber som er vigtige for racen.  

En mentalbeskrivelse vil ikke kun komme opdrætteren til gode, men bestemt også hvalpe køberne. De vil kunne se nogle af egenskaber hvalpen højst sandsynligt vil arve efter forældredyrene. På denne måde har hvalpekøberne en god mulighed for at udvælge netop den hvalp som vil passe bedst ind i deres hverdag mht. mentalitet og temperament.

Vi har ingen krav om mentalbeskrivelse for vores race, men en af hensigterne ved denne beskrivelse, er at kunne udelukke aggressive og mental ustabile hunde fra avlen. Dette vil på sigt kunne forbedre racen yderligere og dennes image overfor omverdenen. I disse tider hvor rygter om forbud, påbud osv. florerer, er det vigtigt at vi som ejere af denne fantastiske race kan dokumentere racens gode sind, samt vise at der bliver gjort et stort stykke arbejde for at forhindre at der kommer ustabile hunde til verdenen.

Meningen med mentalbeskrivelsen er at se hvordan hunden reagerer ved forskellige situationer, og derved dens arvelige egenskaber. Hunde kan reagere meget forskelligt. Nogle er meget neutrale, andre truer, mens andre måske vælger at flygte. Det der afgør hvordan hunden reagerer, er hvor højt hundens værditærskel er for en given situation. Alle hunde har en tærskel for hvornår en handling udløses, og det er dette som bruges til at beskrive hundene, for hvordan den klarer de forskellige momenter. Beskrivelsen er bygget op omkring de instinkter/funktioner, som er vigtigt i vores samvær med hunden, nemlig: flokfunktionen, jagtfunktionen, forsvarsfunktionen og undersøgelsesfunktionen.

Hundens reaktioner på de forskellige momenter vil hovedsageligt være betinget af dens medfødte anlæg. Ikke af tillærte erfaringer, som nogen måske tror. Momenternes placering er ganske bevidst, da hundenes stressniveau vil øges igennem testen. På denne måde kan man beskrive hundens evne til at koncentrere sig, og dens evne til at afreagere på det, som den udsættes for. Den kaldes for en beskrivelse og ikke en test, da man ikke får et decideret resultat eller konklusion, man får kun en beskrivelse af hvordan hunden har reageret i de forskellige situationer.

De fleste racer har fået udarbejdet en ønskeprofil. Denne er udformet ud fra hvad lige netop den race skal anvendes til. Selv om der findes en ønskeprofil, er det ikke ens betydende med at vi kun skal avle på de hunde som opfylder profilen til punkt og prikke. Der skal tages hensyn til mange andre ting også. Ønskeprofiler er blot en indikation på hvad det mest optimale er for hver race. Selvom en hund gennemfører en beskrivelse, kan den sagtens være et dårligt eksempel for racen og bør derfor måske ikke anvendes i avl. Derimod kan en hund som afviger fra profilen, men på uvæsentlige punkter, være god at avle på, måske sammen med en hund, som kan tilføre det, der mangler.

En hund, som ikke viser legelyst eller jagtlyst, selv om det ønskes, eller som ikke kan undersøge uden hjælp, men godt kan afreagere, kan sagtens blive en fornuftig hund at avle på, for det er ikke de ”mangler” som giver problemhunde. Man er nødt til at sammenligne beskrivelsen med den profil det er sat for racen for at vurdere om den ligger nogenlunde i overensstemmelse med det, som er ønskeligt for den pågældende race. Man skal huske på, at selv om ønskeprofilen ikke er, som man forventer, er det ikke knald eller fald om hunden svarer 100 % til profilen. Det kan sagtens være at på de punkter hvor hunden afviger, ikke er nogle særligt væsentlige områder. Hvad der derimod er fælles og meget vigtigt for alle racer er hundens evne til at afreagere. En hund der ikke kan komme hurtigt ud af en dårlig oplevelse, vil med tiden blive mere og mere bange for nye oplevelser. Kan en hund ikke afreagere, selv om ejeren hjælper den på overraskelsesmomenterne, er der stor sandsynlighed for, at den også vil have problemer med det i flere situationer i hverdagen.

Den 8/8-09 havde jeg fornøjelsen af at få min hund mentaltestet. Jeg havde fået lov til at deltage ved Dansk Terrier Klubs mentalbeskrivelse. Vi var 6 Staffordshire Bull Terrier, 3 Amstaff og så Julius. Sikke en utrolig lærerig og spændende dag, man kunne mærke at mennesker såvel som hunde var spændt til bristepunktet med energi og forventning.

Til mentalbeskrivelsen, kræves der intet andet, end at hunden skal være i snor. Den må slippes under nogle af momenterne og kun når testlederen siger til. Der må ikke gives kommandoer under hele forløbet, kun hvis testlederen beder om det.

En mentalbeskrivelse består af 8 momenter, hvorunder der er nogle delmomenter. Momenterne er: 1. Kontakt/håndtering, 2. Leg (herunder greb, og træk), 3. Jagt (herunder fart og fangst), 4. Aktivitetsniveau, 5. Overraskelse (herunder skræk, trusler/aggressivitet, nysgerrighed og afreaktion), 6. Lyd (herunder skræk, nysgerrighed og afreaktion), 7. Spøgelser (herunder skræk, trusler/aggressivitet og afreaktion) og 8. Skarp lyd.

 

1. Kontakt og håndtering

Det første der sker, er at hundeføreren samt hund går med lang line rundt imellem publikum, som under hele testen agerer som en samlet flok. De vil, under hele testen, følge hunden. Flokken går altid foran hundeføreren og testlederen. Før hvert moment, skal føre og hund gå igennem flokken.

Så går føreren og hunden ud og stiller sig unaturlig tæt på den, som er testleder for hunden. Testlederen vil være den samme, der følger hunden rundt ved alle momenterne. Beskriveren vil stå på sidelinen og observere hundens reaktioner. Hvis hunden tager fysisk kontakt til testlederen, vil han indlede en samtale med føreren. Hvis ikke, vil testlederen vente i 15 sekunder før han tager kontakt. Føreren bliver bedt om, kort at orientere flokken om, hvad det er for en hund og lidt om hvad den bliver brugt til.

Derefter går testlederen lidt væk med hunden og prøver at få en kontakt med den, og ser hvordan den reagerer når den er væk fra føreren. Testlederen ser om han/hun kan undersøge den, uden modstand. Her vil der blive beskrevet, om hunden selvstændigt tager kontakt, overdrevent eller snuser/berører testlederen, eller om den trækker sig og måske forsøger at bide. Der bliver også beskrevet, om den vil gå med testlederen, og om hvordan den kan håndteres.

 2. Leg

 Når testlederen er gået væk med hunden, vil føreren få en klud eller sæk, som føreren og testlederen skal kaste til hinanden. Dette gøres for at se, om de kan vække hundens interesse for leg.

 Kluden/sækken vil blive kastet mellem fører og testleder 3 gange, hvor den altid ender med, at testlederen kaster kluden/sækken et stykke væk for at se, om den vil rende efter den og tage den.

Efter det sidste kast, vil testlederen prøve at indlede en trække leg. Både for at se om hunden vil tage fat, men også for at se om den er interesseret i at trække. Der bliver i skemaet afkrydset, om hunden vil lege, og om den trækker i sækken, til testlederen slipper kluden.

 3. Jagt

 Efter legen er det momentet jagt det handler om. Banen består af 7 til 9 pæle, som står overfor hinanden i to rækker. På snoren er der bundet en klud på, og denne ligger 20 meter fra, hvor man står. Snoren bliver så trukket rundt om pælene i sik-sak.

Når testlederen kan se at hunden har opdaget ”haren” vil han give et tegn til hundeføreren, og denne slipper hunden.

Det er ikke hos alle racer at man ønsker en jagt. Ved profilen for Dogue De Bordeauxen ønskes der en stor jagt lyst, hvilken testlederen (samt Julius) var lidt uenig i. Her bliver der beskrevet, om hunden løber efter, og om den tager byttet. Momentet bliver altid kørt to gange, fordi man også ønsker at se, om interessen stiger eller falder.

 4. Aktivitetsniveau

Her vil hundeføreren blive bedt om at stille sig med ryggen til den øvrige flok. Hunden skal have lang line og der må ikke gives kommandoer. Der må ikke være nogen form for kontakt til hunden i tre minutter. Imens står flokken og beskriverne og iagttager dem. Ingen må tale under forløbet.

Det der bliver beskrevet her, er hvilken reaktion hunden har, når en forventet aktivitet udebliver. Indtil dette moment er der sket en masse for hunden, for så lige pludselig ikke at ske noget. Nogle hunde vil stresse op og selv finde på noget at foretage sig, og andre vil slappe af og måske lægge sig og vente. Der bliver beskrevet hvordan hundens stressniveau er i løbet af de 3 minutter.

5. Overraskelse

Ved næste moment skal hundeføreren, i en lige linje, gå imod et stativ ca. 20 meter væk. Når hunden er ca. 4 meter fra stativet, vil der hurtigt blive trukket en kedeldragt op. Hundeføreren skal omgående slippe snoren, stå helt stille med front mod kedeldragten og afvente yderligere besked.

Her vil hundens reaktioner blive beskrevet. I dét øjeblik dragten springer op, og et minut frem, vil man beskrive hundens skrækreaktion, trusler/aggressivitet og nysgerrighed. Hvis hunden ikke selvstændigt er gået hen til dragten, indenfor 15 sekunder, vil man give den op til 45 sekunder mere før momentet afbrydes. I de 45 sekunder vil hundeføreren blive bedt om at hjælpe hunden i tre forskellige etaper. Først går føreren halvt frem, derefter helt tæt hen til dragten, og til sidst skal føreren indled en samtale med dragten, som i dette tilfælde hed Peter. Hvis hunden ikke har taget kontakt 1 minut efter dragten er sprunget op, vil man, imens føreren og hunden går om bag flokken, lægge dragten ned. Så vil føreren blive bedt om at tage hunden hen til dragten og hjælpe den til at undersøge den. Hunden skal roses og støttes, når den tager kontakt.

Afreaktion: Hvis hunden har taget fysisk kontakt med dragten inden det første minut, vil dragten ikke blive lagt ned, men man går direkte til afreaktionen. Efter hunden har taget kontakt med hjælp fra føreren, bliver dragten rejst op igen, såfremt den var blevet lagt ned. Hundeføreren skal nu gå frem og tilbage 3 gange, med hunden i lang line på højre side af dragten. Dette gøres for at man kan beskrive, om hunden er færdig med oplevelsen, eller om der er tilbageværende ubehag. Dette vil også blive beskrevet i skemaet.

6. Lyd

I dette moment vil hundeføreren gå i en lige linje frem imod et markeret sted. Når de er ud for et bestemt sted, vil en stor tyk kæde blive trukket hen over en bølgeblikplade eller i dette tilfælde en metalstige. Det larmer meget i ca. 2 sekunder. Når larmen starter, skal hundeføreren øjeblikkeligt slippe linen, stoppe op og vende sig imod lyden og se den vej.

Her beskriver man hvordan hunden reagerer, på samme måde som ved dragten. Dog bliver der kun beskrevet skrækreaktion og nysgerrighed. Hvis hunden ikke selvstændigt går hen og undersøger, vil man gøre som ved dragten. Gå halvvej derhen, helt derhen, og så til sidst indlede en samtale med stigen, som sjovt nok også hed Peter. Som den sidste mulighed vil man hente hunden og prøve at lokke den frem i linen.

Afreaktion: Ligesom ved dragten skal hundeføreren og hunden efterfølgende gå frem og tilbage 3 gange for at se, om der er tilbageværende skræk i hunden. Dette bliver også beskrevet i skemaet.

 7. Spøgelser

 Hundeføreren vil her blive bedt om at gå ud og stille sig ved en bestemt markering. Hunden skal være i lang line under hele forløbet, og hundeføreren må ikke slippe den, før testlederen beder om det ved afreaktionen.

Testlederen vil stå lige bagved føreren under forløbet og dirigere de to spøgelser frem. Hundeføreren skal hele tiden se på spøgelserne som skiftevis vil bevæge sig langsomt imod fører og hund. Når de er omkring 4 meter fra hunden eller hundeføreren, hvis hunden er gået om bagved føreren, vil testlederen bede føreren om at tage linen af. Under forløbet vil der blive beskrevet hundens skræk og trusler/aggressivitet. Trusselshandlinger i dette moment, er ikke unaturligt.

Afreaktion: Når føreren bliver bedt om det, vil denne tage snoren af hunden. Såfremt der er mistanke om at hunden vil angribe, vil momentet øjeblikkeligt blive afbrudt og hunden vil ikke have gennemført beskrivelsen. Efter at snoren er taget af, vil der blive beskrevet hundens reaktioner, herunder evnen til at undersøge og afreagere. Hvis hunden ikke har taget selvstændigt kontakt med spøgelserne, skal hundeføreren, ligesom ved de andre momenter, hjælpe. Her skal føreren igen gå lidt frem mod det ene spøgelse. Hvis hunden stadig ikke tager kontakt, skal føreren gå tæt hen til det ene spøgelse. Såfremt dette stadig ikke gør udslaget skal hundeføreren indlede en samtale med spøgelset for at lokke hunden derhen. Lidt efter vil føreren blive bedt om at demaskere spøgelset. Hvis hunden endnu ikke har taget fysisk kontakt, vil både det demaskerede spøgelse samt føreren forsøge at lokke hunden derhen. Uanset om hunden har taget selvstændigt kontakt eller har fået hjælp fra føreren, skal spøgelset altid demaskeres.

Herefter ser man om hunden selv tager kontakt til spøgelse nr. 2. Hvis dette er tilfældet, vil momentet være afsluttet. Ellers vil hjælpen, som ved det første spøgelse, sættes i gang. Så snart hunden tager fysisk kontakt med begge spøgelser, bliver momentet afsluttet, og der vil blive afkrydset i skemaet, hvornår hunden tager kontakt.

 8. Skrap lyd

I dette moment skal hunden i den første del være uden line. Hundeføreren vil blive bedt om at lege med hunden med en klud eller bold. 

Imens der bliver leget, vil der blive affyret to skud med ca. 15 sekunders mellemrum i omkring 20 meters afstand til der hvor der bliver leget. Under skuddene skal føreren fortsætte med legen og snakke og opmuntre så godt man kan. På denne måde kan der beskrives om hunden afbryder, genoptager eller fastholder sin aktivitet med hundeføreren samt dens flugttendens.

Til sidst skal hunden i snor, og føreren skal stå passiv ved siden af, men hunden får lang line. Igen vil der blive skudt to gange med 15 sekunders mellemrum. Hundens reaktion vil endnu engang blive beskrevet.

Efter endt beskrivelse, vil hundens reaktioner på de enkelte momenter blive gennemgået, samt man har muligheden for at få svar på evt. spørgsmål.

Mentalbeskrivelsen varer ca. 1 time pr. hund. Alderen skal være mellem 10 og 24 måneder for at give det bedste billede af de arvelige tærskelværdier. De hunde, som er over 24 måneder, kan sagtens beskrives, men man skal være opmærksom på, at en voksen hund har mere erfaring i rygsækken, og derfor vil nogle værdier måske være dæmpet lidt. Det betyder bestemt ikke, at man ikke skal lade hunde over 24 måneder beskrives. Resultaterne kan stadig give et godt billede af hunden.

Som afsluttende bemærkning vil jeg sige at jeg ikke fortryder jeg lod min hund mentalbeskrive. Den oplevelse det var, at se hvordan ens hund reagerer, udelukkende via deres instinkter var simpelthen fascinerende. Alle førerne blev overrasket over deres hunds reaktioner, og alle fik et større indblik i sindet på deres hund. Jeg kan kun på det varmeste anbefale at i derude får jeres hund/hunde beskrevet. Ikke kun for jeres egen skyld, men også for selve racen og det evt. avlsarbejde. Som skrevet tidligere er vores hverdag fyldt med fordomme og spekulationer omkring muskelhunde, derfor er det vigtigt at vise at vi tager dette seriøst og at vi vil gøre hvad vi kan for at forhindre ustabile hunde