Aortastenose


Kilde: www.dyrehospitalet.kvl.dk – af Dyrlæge Annika Linde & Dyrlæge Jørgen Koch, Hospital for Mindre Husdyr, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, 2000.

Hvad betyder navnet?
Aortastenose (AS) er en medfødt hjertesygdom, hvor kropspulsåren er forsnævret i varierende grad (aorta=kropspulsåre; stenose=forsnævring). Sygdommen kan optræde i tre forskellige former, hvilket betyder, at forsnævringen enten er placeret over, på eller som en ringdannelse umiddelbart under hjerteklappen.

Hvilke racer rammes oftest?
Hjertesygdommen ses typisk hos de mellemstore til store hunderacer, som f.eks. Grand Danois, Rottweiler, Bouvier des Flandres, Golden Retriever, Boxer, Schæfer, Newfoundlænder, Tysk Korthår, Samojede og Bullterrier. Sygdommen er sjælden hos kat.

Hvordan stiller dyrlægen diagnosen Aortastenose?
Diagnosen stilles ved, at der foretages auskultation (dvs. der lyttes på siden af brystkassen med et stetoskop), EKG (dvs. et ”hjertekardiogram”), røntgenbillede af brysthulen samt skanning af hjertet (dvs. visualisering af hjertets indre strukturer ved hjælp af lydbølger). Når dyrlægen lytter på et dyr med AS, vil der ud over de to normale hjertetoner (lub-dub, lub-dub, lub-dub), kunne høres en ekstra susende lyd imellem de to normale hjertetoner (lub-schuu-dub, lub-schuu-dub, lub-schuu-dub), hvilket opstår fordi blodet inde i hjertet skal forbi et forsnævret område, hvor der opstår forstyrrelse i den normale blodgennemstrømning, hvilket kan høres som ”et sus”. Dette ”sus” kaldes en mislyd og kan høres i variende styrker afhængigt af sværhedsgrad samt stressniveau. Ved optagelse af et ”hjertekardiogram” kan der i nogle, men langt fra alle, tilfælde ses tegn på forstørrelse af venstre hjertehalvdel og evt. unormale ”ekstraslag” (arytmi), som tegn på, at der kan være beskadigede områder i hjertemusklen. Ved røntgenoptagelse af brysthulen er det muligt at vurdere, hvorvidt dyret har komplikationer som f.eks. forstørret hjerte, vand i lungerne eller kompression af bronkierne. Ved ultralydskanning af hjertet (ekkokardiografi) kan dyrlægen direkte undersøge, hvor defekten er placeret samt i hvilken grad hjertemusklen er forstørret (hypertrofieret). Det er ligeledes muligt vha Doppler-skanning at måle blodets hastighed ved defekten. Normal blodhastighed ved kropspulsårens klapper er 1-2 meter/sek. Ved alvorlige tilfælde af AS ses hastigheder på 5-8 meter/sek.

Hvad sker der inde i det syge hjerte?
En hjertedefekt som Aortastenose resulterer i, at den mængde blod, der skal transporteres fra hjertet og ud i kroppen, skal gennem et forsnævret område. Dette kan sammenlignes med at sætte sin finger for en vandhane: Når vandet skal passere forbi et væsentligt mindre areal, vil trykket mod ens finger stige, hvilket er det samme, der sker inde i hjertet, når blodet skal passere en mere snæver passage end ellers. Når trykket stiger, må hjertet arbejde hårdere end tidligere for at få blodet ud i kroppen, og da hjertet er en muskel vil denne med tiden blive større, når den udsættes for et øget arbejdspres (lidt ligesom at dyrke ”fitness”). Denne vækst af hjertemusklen kan resultere i beskadigede områder med celledød og bindevævsindlejring. Hjertesygdommen kan desuden give anledning til såkaldte rytmeforstyrrelser, der kan resultere i besvimelsesanfald, og i de værste tilfælde pludselig dødsfald.

Hvilken betydning har sygdommen for mit dyr?
AS optræder i forskellige sværhedsgrader og betydningen heraf varierer for det enkelte dyr. Der kan desuden tilstøde forskellige komplicerende faktorer, der afgør hvorvidt sygdommen har en god eller dårlig prognose for den enkelte hund, men følgende blodhastigheder over defekten anvendes til at inddele sygdommen i forskellige sværhedsgrader:

  • under 2 meter/sek (trykgradient < 16 mm Hg) er normal blodflowshastighed over aortaklappen.
  • 2-3 meter/sek (trykgadient < 36 mm Hg) karakteriseres som en mild AS
  • 3-4.5 meter/sek (trykgradient < 81 mm Hg) karakteriseres som en moderat AS
  • >4.5 meter/sek karakteriseres som en højgradig AS

(se dog specifik inddeling for Dogue de Bordeaux under afsnittet ”Hjerteundersøgelse af Dogue de Bordeaux)

(følgende formel anvendes til omregning fra hastighed til trykforskel i mmHg : 4 x hastighed2)
f.eks. er trykforskellen ved en hastighed på 5 m/s = 4 x 5 x 5 = 100 mmHg

Det er vigtigt at forstå, at defekten ikke er stationær, men kan forværres med tiden (især hos det unge dyr). En hund, der får konstateret en mild grad af AS, vil sædvanligvis ikke være synligt påvirket af lidelsen og forventes at kunne leve et normalt langt liv. En moderat grad af AS kan give problemer, men det tager ofte flere år før symptomerne opstår, mens en svær grad af AS med stor sandsynlighed vil give dyret fysiske problemer i form af nedsat tolerance overfor motion, evt. hoste samt besvimelsesanfald tidligt i dyrets liv. Prognosen er endvidere dårlig og hunden lever oftest kun få måneder til år.

Hvordan kan sygdommen behandles, og hvilke forholdsregler bør der tages?
I Danmark foretages på nuværende tidspunkt ikke kirurgisk behandling af AS, ligesom det kendes fra human medicinen og fra udlandet. I de tilfælde, hvor dyrlægen finder det relevant, kan symptomatisk behandling komme på tale f.eks. med en såkaldt b-blokker (= beta- blokker) (Atenor 25mg/50mg tabletter), der modvirker trykstigning og rytmeforstyrrelser. Støttebehandling som Q10, taurin og W3-fedtsyrer (f.eks. pikasol) m.m. kan forsøges, selvom dokumentation for effekten af sådan behandling ikke findes pt. I tilfælde af mere moderate til alvorlige grader af AS, bør der tages forholdsregler i form af restriktiv motionering, d.v.s hård fysisk træning (cykelture, brugshundetræning, agility, svømning o.lign.) bør undgås. Men det er samtidig vigtigt at huske, at hunden stadig skal have lov til ”at være hund” og have en god livskvalitet, blot med en fornuftig mængde motion. D.v.s. omgang med andre hunde og de almindelige gå-ture skal selvfølgelig ikke bandlyses (så længe det foregår i hundens eget tempo). Det er en god ide at lade hunden ”bruge hovedet” ved problemløsningsopgaver (søge-opgaver o.lign.), så den bliver fornuftigt stimuleret på trods af sin hjertesygdom. Ved operative indgreb, tandrensninger, åbne sår o.lign. bør antibiotika administreres.

Er hjertesygdommen medfødt og kan den være arvelig indenfor bestemte racer?
Hjertesygdommen er medfødt. Det er vist f.eks. hos newfoundlænder, at sygdommen har en dominant arvegang og det er sandsynligt, at denne arvegang kan være involveret ved AS hos andre hunderacer. Det må derfor på det kraftigste frarådes at syge hunde anvendes i avlen!

Yderligere oplysninger kan findes på internettet (f.eks. medline og go.com):
Søgeord – dog, aortic stenosis, subaortic stenosis, congenital heart disease, heart failure, concentric hypertrophy

--------------------------------------------------------------------

Hjerteundersøgelse af Dogue de Bordeaux

Hjerteundersøgelse af DdB i Danmark er indledt i samarbejde med lektor dyrlæge ph.d. ved KVL, Jørgen Koch, efter han indenfor kort tid havde set flere tilfælde af DdB med aortastenose. Han havde derfor en formodning om, at der var et problem hos racen, og Doggerklubben besluttede derfor i efteråret 2004 at igangsætte en frivillig undersøgelse for de DdB-ejere, som ønskede at få deres hund undersøgt. Undersøgelserne på KVL er foretaget af Jørgen Koch samt dyrlæge Miriam Höllmer.

Undersøgelsen diagnosticerede hundene på 2 punkter:
Aortaudløbshastighed

  • Under 2 m/s: Ingen tegn på aortastenose
  • 2,0-2,25 m/s: Gråzone tilfælde. Aortastenose kan ved disse hastigheder hverken udelukkes eller diagnosticeres med sikkerhed med de nuværende diagnostiske muligheder. En del af disse hunde kan have aortastenose under udvikling.
  • 2,25-3,5 m/s: Mild aortastenose. Hunde med mild aortastenose lever ofte et normalt liv uden symptomer på sygdom, men det kan ikke udelukkes, at de dør tidligere end raske hunde.
  • 3,5-4,5 m/s: Moderat aortastenose. Hunden kan være symptomfri eller vise de samme symptomer som beskrevet nedenfor for alvorlig aortastenose.
  • Over 4,5 m/s: Alvorlig aortastenose. Hunde med alvorlig aortastenose udvikler ofte symptomer som træthed, nedsat kondition og besvimelsesanfald i de første leveår. Ligeledes kan pludselig død forekomme. Mange af disse hunde dør inden de bliver 3-4 år gamle.

Mislyd
Mislyd opdeles i 6 grader og kategoriseres med tallene 1 til 6, hvor 1 er den svageste mislyd og 6 den kraftigste.

I undersøgelsen deltog 53 hunde med nogenlunde ligelig kønsfordeling. Af de 53 hunde var 32 hunde ældre end et år.

Resultater af undersøgelsen:

  • 72% af hundene havde en mislyd
  • 17% havde aortastenose (aortaudløbshastighed over 2,5 m/s), heraf havde 7,5% på undersøgelsestidspunktet aortastenose i moderat eller alvorlig grad (aortaudløbshastighed over 3,5 m/s).

Konklusion af Jørgen Koch og Miriam Höllmer:
Generelt viste undersøgelsen, at DdB har et signifikant hjerteproblem med et underdimensioneret hjerte-kar system. Enkelte DdB havde hjerter på størrelse med hunderacer på den halve størrelse.

En generel undersøgelse af SAS hos DdB er kun foretaget denne ene gang, i efteråret 2004. Danmark er det første land, der har igangsat systematisk undersøgelse af aortastenose hos DdB. Det er ikke muligt på dette spinkle grundlag at vurdere hvordan og i hvilken grad aortastenose nedarves hos DdB, dog er der ingen tvivl om at sygdommen er arvelig. Pr. 1. september 2008 er der indført avlsrestriktion omkring aortastenose, fra og med denne dato skal alle hunde have kendt SAS-status for at indgå i avl i Danmark.